Reprints

Reklamekodekset (Scroll ned for tilhørende vejledning)

 

 § 2, stk. 2, litra C og 

§ 14, stk. 1

 

 

§ 2, stk. 2, litra c:

Reglerne finder ikke anvendelse på de forhold, der er omfattet af undtagelserne i reklamebekendtgørelsens § 2.

 

§ 14, stk. 1:

Det er tilladt at udlevere informations- og undervisningsmateriale til sundhedspersoner under forudsætning af, at det er: 

a) af ubetydelig værdi,

b) er direkte relevant i udøvelsen af læge- eller apoteksvirksomhed og

c) direkte til gavn for patienterne. 

 

Sådant materiale eller udstyr må ikke udgøre en tilskyndelse til at anbefale, ordinere, købe, udlevere, sælge eller administrere specifikke lægemidler.

 

Vejledning

 

Ad § 2, stk. 2, lita c:

Det fremgår af vejledningen til reklamebekendtgørelsen, at informationsmateriale om lægemidler, der er udarbejdet af offentlige lægemiddelkomitéer, som har til formål at fremme en rationel lægemiddelanvendelse, ikke er omfattet af reklamereglerne. Det anses i øvrigt heller ikke for at være reklame, når lægemiddelvirksomheder, på baggrund af en henvendelse fra en sundhedsperson, sender videnskabelige artikler (eller reprints) om kliniske forsøg til sundhedspersoner, såfremt artiklerne sendes ukommenteret og uden supplerende materiale. Artiklerne skal i forvejen være offentliggjort i et anerkendt og uafhængigt dansk eller udenlandsk fagtidsskrift eller lign. Det gælder også for ukommenterede videnskabelige artikler, der indeholder resultater af sammenlignende undersøgelser af forskellige lægemidler.

 

Det er derfor vigtigt at sondre mellem, om udleveringen af reprints sker uopfordret eller på virksomhedens initiativ i forhold til reklamebegrebet, jf. pkt. 2.2 i vejledningen til reklamebekendtgørelsen. En aktiv indsats fra virksomheden mht.  distribution af reprints, f.eks. reprints til fri afbenyttelse ved en udstillingsstand, kan være omfattet af reklamebegrebet grundet den opsøgende adfærd.

 

En virksomheds uopfordrede udlevering af videnskabelig artikler (reprints) anses som en reklameaktivitet (selve reprintet bliver dog ikke til en reklame), og skal derfor vedlægges pligttekst, jf. § 5. Materialet skal være i overensstemmelse med lægemidlets produktresumé (SPC), og må derfor ikke vedrøre f.eks. doseringer eller indikationer som ikke støttes af produktresuméet, eller indbefatte lægemidler, som ikke må markedsføres, jf. § 4.

 

Uanset om udleveringen sker på opfordring eller uopfordret, så udgør reprintet stadig en gave, hvorfor værdien heraf skal afklares; se nærmere herom ad § 14, stk. 3

 

Ad § 14, stk. 1:

Lif har i deres supplerende FAQ af 20. januar 2015 (som kan findes på www.enli.dk) præciseret (Q1), at Lægemiddelstyrelsens reklamevejledning pr. 28. december 2014 skelner mellem, hvorvidt faglige videnskabelige artikler og reprints udleveres uopfordret eller efter opfordring fra sundhedspersonen, jf. også vejledning ad § 2, stk. 2, litra c) ovenfor. Det gælder generelt, at Reklamekodeksets gaveforbud er mere vidtgående end lovgivningen på området. Med afsæt heri er branchebestemmelsen fastlagt (inden for rammerne af reklamebekendtgørelsen og vejledningen) således, at faglige videnskabelige artikler og reprints altid omfattes af bestemmelserne i Reklamekodeksets § 14, stk. 1, om informations- og undervisningsmateriale, og derfor godt må udleveres efter denne bestemmelse.

 

I Q4 præciseres, at det er tilladt at udlevere faglige bøger og reprints til en sundhedsperson under forudsætning af, at det (i) er direkte relevant i udøvelsen af læge- eller apoteksvirksomhed og (ii) direkte til gavn for patienterne. Derudover skal de samlede fagbøger og reprints være af ubetydelig værdi.

 

Ligeledes anses fagbøger, der indgår og reelt anvendes som undervisningsmateriale i forbindelse med sundhedspersonens deltagelse i faglige kurser/efteruddannelses-arrangementer (både virksomhedernes egne eller 3. parts arrangementer) ikke som en gave, og kan derfor fortsat udleveres.

 

ENLI har modtaget spørgsmål om, hvorvidt det er acceptabelt at sætte virksomhedsnavn/logo på fagbøger og reprints, som gives efter Reklamekodeksets § 14, stk. 1. Spørgsmålet er for nyligt drøftet med både Lif og Lægemiddelstyrelsen. På denne baggrund er ENLI nået frem til, at branding på informationsmateriale skal fortolkes analogt med Lif’s FAQ vedr. branding ift. § 14, stk. 2, hvorefter:

 

  • Sær- og fællesnavn aldrig er tilladt (medmindre patientsikkerhedsmæssige hensyn)

  • Virksomhedsnavn/logo er tilladt, så længe det ikke fremtræder på reklamemæssig vis

  • Det er således muligt på fagbøger f.eks. at sætte sit logo på samt skrive ”Udleveret af …”